Edb-Brugs Skoleøkonomi er et kartoteksprogram til håndtering af elevers/forældres navne, adresser, telefonnr og andre oplysninger. Disse oplysninger kan via udskriftsmodulet udskrives på div. lister.
Skoleøkonomi er samtidig programmet der styrer elevens/forældrenes skolepenge.
Skolepenge/kursusbetaling opkræves fra elever eller forældre fordelt på et antal rater defineret af bruger - afhængig af kursuslængde.
Hele rateopbygningen samt priser der indgår i raterne, opbygges her.
Opbygningen af priserne der indgår i raterne foregår i et priskatalog hvor hver pris defineres. Her tages der stilling til hvorledes den enkelte pris konteres og bogføres.
I Skoleøkonomi tilknyttes støttemuligheder, både fra det offentlige og fra private støttegivere.
Bruger kan vælge om opkrævningen skal videresendes til PBS, eller direkte ind i Edb-Brugs Finans, hvor det bogføres automatisk
Skoleøkonomi er opbygget således at der tages hensyn til skoleform (efter- /fri- /høj- eller husholdningsskole eller en menighed), når kurset oprettes.
Udskrifter:
Udover de udskrifter der er en direkte følge af rateopkrævningen – opkrævningsoversigter og bogføringsjournal findes også en række lister og ansøgningsblanketter.
Dertil kommer en række udskrifter med statistiske oplysninger.
Programmet sælges kun med et kursus.