Farvel til afholdt medarbejder

Udskriv

Det er med sorg, vi har modtaget beskeden om, at vores mangeårige kollega og medarbejder i EDB-brugsen, Robert Hune-Rasmussen, i nat er sovet ind.

Robert har gennem de sidste år været plaget af en kræftsygdom, som endte med at være stærkest. Vi har som kollegaer fulgt Roberts sygdom tæt og sammen med ham håbet på, at han kunne kureres.Det skete desværre ikke, og vi har mistet en afholdt kollega.

Roberts motto var ”I slipper ikke for mig, før I kan klare jer selv” og det løfte har han holdt. Han har været med til at bygge EDB-brugsen op fra starten og har efterhånden som virksomheden voksede gjort en stor indsats for fortsat at videreudvikle til det bedre og være med til at uddanne det stigende antal af kollegaer, til dygtige og kompetente medarbejdere.

I EDB-Brugsen og blandt vore mange brugere vil Robert blive husket og savnet. De varmeste tanker til familien, som har kæmpet hårdt sammen med Robert.

Begravelsen finder sted fra Vejstrup Valgmenighedskirke lørdag den 11. oktober kl. 11. Af hensyn til efterfølgende kaffe beder familien om, at eventuelle deltagere sender en mail til EDB-Brugsen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

På vegne af kollegaer og bestyrelse for EDB-brugsen

Forretningsfører Lars Nielsen